Psykolog Annekie Pedersen 
CAND. PSYCH. AUT.

 

Mit navn er Annekie Pedersen, jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet. Min primære målgruppe er børn og unge, der har været udsat for belastning og trauma, og mit primære arbejdsområde er rettet mod belastningsreaktioner og traumer; herunder børn og unge, der kan forstås indenfor rammen af udviklingstraumer.

Jeg er autoriseret cand.psych., og arbejder til dagligt med supervision, udredning og terapi. Min primære målgruppe er børn og unge, der har været udsat for belastning og trauma, og mit primære arbejdsområde er rettet mod belastningsreaktioner og traumer; herunder børn og unge, der kan forstås indenfor rammen af udviklingstraumer. Jeg arbejder med mennesker, børn såvel voksne, der er i krise, og har brug for akut støtte.

YDELSER

TERAPI

Jeg tilbyder samtaleterapi, kriseintervention og traumebehandling. Jeg har knap 20 års praksiserfaring inden for børne-, unge- og familieområdet – både i offentligregi og privatpraksis. Gennem årene har jeg fået samlet en del viden, teknikker og erfaringer, hvilket giver mig mulighed for at benytte forskellige terapeutiske metoder, afhængigt af hvad jeg finder gavnligt for klienten og hvad klienten eventuelt efterspørger.
 
EMDR: Jeg er certificeret EMDR terapeut i behandling af børn, såvel voksne, ved EMDR Danmark. 
 
Legeterapi: Jeg er uddannet i legeterapi ved Institut for Legeterapi, Holstebro.
 
MBT: Jeg har en 2-årig efteruddannelse i mentaliseringsbaseret terapi (MBT), målrettet arbejdet med børn, unge og familier.
 
Hypnoterapi: Jeg er uddannet i hypnoterapi, og kan bruge hypnose i behandlingen, såfremt dette giver mening, og klienten ønsker dette. 
 
Der føres journal efter psykolognævnets retningslinjer for journalføring i et online system, der lever op til GDPR reglerne. 
 
Der forekommer i perioder ventetid på terapi, men jeg forsøger at have et par akuttider ledigt, således der er mulighed for hurtig tilgang ved akut opstået behov.
 
Prisen for en terapisession er 1.100 kr. for individuel samtale/legeterapi (ca. 50 minutter).
 
Jeg kan ikke tage imod klienter med henvisning fra læge, da jeg ikke har ydernummer, men jeg har mulighed for at indberette til Sygesikring Danmark, såfremt klienten er berettiget til tilskud.

SUPERVISION

Supervisionen skulle gerne være en kreativ proces, med mulighed for at skabe nye refleksioner og øge fagligheden. Det er vigtigt for mig, i rollen som superviser, at deltagerne føler sig trygge og godt behandlet, men samtidig fagligt udfordret og beriget. Jeg tilbyder sagssupervision, hvor der primært er fokus på sagerne – børn, unge og familier – og den fagprofessionelles virke. Jeg yder supervision til enkeltpersoner, såvel grupper, og kommer gerne ud på arbejdspladsen, hjemmet, kontoret, mm., men kan også tilbyde supervision i mine lokaler i Algade 31, Aalborg C. Jeg har en bred erfaring i supervision af forskellige faggrupper, herunder: pædagoger, socialrådgivere, psykologer, børnesagkyndige, plejeforældre, opholdssteder, lærere, mm.

Priser for supervision:

TEMADAGE & OPLÆG

Jeg afholder temadage og sammensætter praksisrettede kurser for pædagoger, familiekonsulenter, plejefamilier, socialrådgivere, lærer, og andet socialfaglig personale med afsæt i temaer såsom:

  • Arbejdet med omsorgssvigtede og traumatiserede børn – at arbejde traumeinformeret
  • Kriser og trauma
  • Børns udvikling og børns udvikling efter traume
  • Den neurosekventielle tilgang (NMT) – modeller og grundprincipper
  • Pædagogisk observation
  • Tilknytning og tilknytningsvanskeligheder – betydning af relationer
  • Hjernens organisering, udvikling og funktion.

 

 

NMT-ANALYSEN

Jeg udarbejder psykologiske udredninger af børn og unge, hvor det brede formål med undersøgelsen er at afdække barnets eller den unges ressourcer og vanskeligheder, beskrive funktionsniveauet og komme med anbefalinger ift. den fremadrettede indsats i barnets eller den unges sag. Dertil kan der stilles mere specifikke spørgsmål i undersøgelsen for at få afdækket helt specifikke aspekter af barnets eller den unges hverdags problematikker eller udviklingsmæssige forstyrrelser. Jo mere specifik opdraget til undersøgelsen, desto mere specifik bliver svaret.

Udredningen består som oftest af en gennemgang af de tilgængelige sagsakter; samtaler med barnet og med barnets netværk (fx forældre; lærere; fagprofessionelle; mm.); psykologisk testning; og observation (fx i hjemmet og/eller skolen). Alle de oplysninger der indhentes i udredningen analyseres ud fra en neurosekventielle udviklingsforståelse (NMT).

NMT (neurosequential model af therapeutics), udviklet af Dr. Bruce D. Perry, er en multidimensionel vurdering, der vil hjælpe til at fastsætte og målrette intervention/behandling og foranstaltning for et specifikt barn.

Det er er en integration af neurobiologiske faktorer, socialfaglig viden, pædagogisk observation/viden, psykiatri og psykologi, der er rettet mod interventioner i behandlingsmiljøer og mod valg af foranstaltninger.

NMT er en tilgang til at forstå barnets udviklingshistorie, ressourcer og vanskeligheder gennem viden om, hvordan hjernen udvikler sig under opvæksten, og hvordan udviklingen påvirkes af positive såvel som negative erfaringer.

NMT-analysen opdeles i tre overordnede dele: 1. Udviklingsrisikoen under opvæksten: en opvejning af både negative og positive oplevelser: 2. Brainmappen: En screening af den aktuelle funktion af nervesystemet; og 3. Aktuel relationel sundhed – en vurdering af kvaliteten og kvantiteten af relationel interaktion barnet har i det aktuelle miljø. NMT-analysen munder ud i en række behandlingsanbefalinger rettet mod udvikling i behandlingsmiljøet; familien og netværk samt på individniveau. For mere information, se https://www.neurosequential.com

Udredningen sammenfattes i en rapport, hvor der beskrives hvordan barnet støttes bedst for at optimere muligheder for trivsel og udvikling. Udredningens vurdering og hovedkonklusioner formidles til de relevante aktører (fx myndighedsrådgiver, forældre, skole, mm.) Barnet eller den unge får altid feedback på undersøgelsen, i en tilpasset form.

Kognitiv Testning

WISC og WAIS
RIAS
Reys Complex Figure Test
D2
BRIEF
Contingency Naming Test

Personlighedsvurdering

Rorschach (Blækklattesten)
NEO PI-R
TAT
Rotters Sætningsfuldendelsestest

Vurdering af socio-emotionelle kompetencer:

Levels of Emotional Awareness Scale, LEAS
Reading the Mind in the Eyes Test, RME
Sociale Emotionel Evaluation, SEE
SRS, Social Responsiveness Scale
EDS, Emotionel Developmental Scale

Vurdering af generel udvikling:

Bayley III (spæd- og småbørn)
Developmental Profile, DP III
Sensory Profile
5 – 15 Nordic Schema

Vurdering af Traume:

Thomas Testen
OCTS, Odense Child Trauma Screening
CTA, Childhood Trauma Questionaire

ERFARINGSGRUNDLAG

Jeg uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2005.

2005 – 2006: Jeg har arbejdet i en periode som forskningsassistent på Aarhus Universitet og for CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse på et forskningsprojekt: PRIAM – psykosociale ressourcer i arbejdet med mennesker.

I 2007 arbejdede jeg i en kort periode på et privat opholdssted for Grønlandske Børn.

Fra 2008 og frem til årsskiftet 2020 har jeg haft forskellige ansættelser i Aalborg Kommune, inden for Børne- og Familieområdet, primært døgnanbragte børn og unge.

Jeg har siden 2014 været tilknyttet krisecentret i Aalborg, hvor jeg varetager kriseinterventionsforløb for de børn, der opholder sig der, med deres mødre.

EFTERUDDANNELSE & KURSER

Jeg er certificeret i Bruce D. Perrys udredningstilgang: neurosequential model of therapeutics (NMT) hos Perrys Child Trauma Academy. Her har jeg et toårigt certificeringsfoløb med modulerne I og II.

Jeg er certificeret i EMDR i behandling af voksne og i gang med certificering af metoden i arbejdet med børn – hos EMDR Danmark.

Jeg er uddannet i legeterapi, hos Institut for Legeterapi i Holstebro.

Jeg er i gang med et 2 årig specialist uddannelse i mentaliseringsbaseret terapi (MBT)i arbejdet med børn, unge og deres familier – dette hos psykologisk perspektiv, https://psykologiskperspektiv.dk/undervisning/mbt.html

Jeg har diverse kurser i brugen af en lang række forskellige testredskaber, herunder WISC; WAIS; RIAS; NEO PI-R; EDS; OCTS; mm.

Jeg modtager selv løbende supervision og vægter i faglig udvikling højt.

TIDSBESTILLING

Jeg kan træffes telefonisk på 22 31 81 70 eller på Annekie.Psykolog@gmail.com

Jeg træffes lettest på mail eller sms, da jeg ofte sidder i konsultation, og er derfor svær at træffes på telefonen.

Ved henvendelse enten på mail eller sms, kontakter jeg dig hurtigst muligt. Husk at passe på dine oplysninger; send venligst ikke følsomme oplysninger via sms eller mail. Har du brug for at sende via sikker mail forbindelse, kan jeg fremsende et link, der kan benyttes til dette.

KONTAKTINFORMATION

FAMILIEPSYKOLOGISK PRAKSIS
Annekie Pedersen
Boulevarden 6, 2 sal.
9000 Aalborg

Tlf. nr.: 22 31 8170
Annekie.psykolog@gmail.com

Parkering: Der er mulighed for parkering enten ved Brandstrupsgade; Sallings P-hus eller Budolfis P-hus.

Offentlig transport: De nærmeste busstoppestederne er at finde ved Nytorv, Boulevarden, og Vingårdsgade. 

CVR-nr. 40893733

Bankoplysninger: 

Nordjyske Bank
Reg. nr.: 7449
Konto nr.: 4031912